295,00 kr. Original price was: 295,00 kr..265,00 kr.Current price is: 265,00 kr..
En glat rund “halv-flad” grå sten hjembragt “i tegnet stand” fra Nice i Frankrig.
Denne søde ugle er tegnet imens jeg sad på en udendørs strandcafe på en venindeferie i Nice. Selv på ferier er jeg nødt til at tegne på sten… Jeg kalder det strandkunst.
Uglen er en del af en “terapi-sten” serie, som kan bruges i både individuel- og gruppeterapi.
Uglen har “store øjne” – måske man kan sige “opspærrede øjne”. Afhængigt af den enkelte beskuers oplevelse kan man sige, at den kigger med et vagtsomt, ængsteligt eller måske endda et skræmt blik ud i verden. Samtidig holder uglen på sig selv og skærmer sig med sine vinger – ligesom et skjold, hvor man i overført betydning kan tale om et psykologisk forsvar overfor omgivelserne.
At føle ængstelighed, frygt og angst er noget, som i situationer eller perioder er normalt i menneskelivet. Tilværelsen på jordkloden er ikke som vores forestillinger om det evigt trygge kærlige paradis i himlen. Nogle mennesker invaderes dog af skræmmende forestillinger og tanker, som begrænser og invaliderer dem unødigt. Det kan typisk være i form af en markant social angst eller socialfobi, hvor man isolerer sig tiltagende i sin egen lille boble. Når det er slemt, kan man måske ikke gå ned på gaden og handle ind, eller man afskærer sig fra al selskabelighed.
“Safe place” og “safe space” er udtryk, som psykologiske behandlere bruger omkring det at have eller skabe en base af tryghed, både i den fysiske verden og i sin forestillingsverden. Man kan arbejde med at få ro i sit hovede og i kroppen på flere måder, men at finde et trygt og sikkert sted er ofte udgangspunktet for at komme i gang med at arbejde med utrygheden.
Kender du nogen, som er domineret af utryghed, ængstelighed eller frygt eller angst? Måske denne søde ugle som en personlig gave kunne give anledning til at få en god snak om, hvad der skal til for, at personen bliver mere tryg.
1 på lager