Designed & Handmade

Anneli Sejer Iversen

Hvilken slags stenkunstner er Anneli?

Jeg lader i høj grad stenen definere sig selv. Dens former, nuancer og aftryk kalder på mig, som jeg går og står på en strand. Saml’ mig op… Besjæl mig!

Nogle sten er åbenlyst nemme at associere til fx en fugl eller fisk. Andre skal vendes og drejes nogle gange, ses i lys, ses i mørke. Og med eet står stenens potentiale tydeligt for mig.

Når jeg får øje på stenens “sjæl” begejstres jeg som et barn. Og når det lykkes mig at give stenen det liv, som den har “bedt mig om”, føler jeg en “connection” og “attachment”, som var den en nyfødt lille baby!

Stenene viser mig vejen… Det er for mig nemmere at tegne på sten end på papir. Jeg får noget foræret af det oplæg, som stenen er for mig.

Nogle sten får godt med “pangfarver og -mønstre”, men andre er så åbenlyse, sarte og fine i sig selv, at de blot skal have få “hjælpestreger.”

Til tider er formen ikke så vigtig, det er når stenen mere er som et lærred, fx for et skov- eller strandmotiv. Eller en sten kan være baggrund for en tekst og et motiv til indgangen til et hus eller sågar til et gravsted. Eller blot deko med få streger til en vindueskarm.

Tegner/maler jeg naturalistisk, naivistisk, impressionistisk eller ekspressionistisk? Sågar surrealistisk? Lidt af hvert men mest naivistisk.

Doodler jeg?

Af og til.

Maler jeg med tusch, pensel, fingre, svamp?

Ja, det hele!

Holder Anneli kreative kursuser?

Ja da ! Interessen og behovet for at bruge sine hænder kreativt og ekspressivt oplever jeg som stærkt stigende.

Vil du være med? Kontakt mig endelig ved interesse herfor. Saml’ evt. venner, familie eller kollegaer til en naturkunst-dag.

Det vil typisk foregå i Store Anslet, som ligger ved Lillebælt, halvvejs imellem Kolding og Haderslev.

Jeg er en midaldrende kvinde med et lidt anderledes navn, som
er blevet mig givet, da jeg er halv finsk. Jeg er født og opvokset i Midtjylland men har som voksen slået mig ned i Sønderjylland med en dejlig mand og ditto 2 voksne sønner.

I min hverdag er jeg selvstændig klinisk psykolog. Jeg er kreativ, social og samfundsengageret af natur og bruger gerne kreative og sociale tilgange til at hjælpe mennesker. Herunder tegning/maling, digtning, sang/musik og bevægelse både ude og inde, individuelt og i samspil med andre.

Jeg er passioneret psykolog men også passioneret kunstner. Jeg har altid elsket at tegne, lege med ord, synge, spille instrumenter, lave melodier mv. . Så jeg kan svært undvære det at udtrykke mig og skabe noget.

De fleste af mine tegnede sten er fundet ved sønderjyske kyster og sekundært Limfjorden og Vesterhavet.

Havet og himlen trækker meget i mig. Jeg er derfor meget ved vandet og er både sommer- og vinterbader.

Vores hjem kan godt bære præg af “kreativt rod”, da jeg har et kreativt samlergen og liiiige skal hjemtage og pusle med noget fra mit værksted eller fra stranden eller skoven.

Hvilken slags kreatør eller kunstner er Anneli?

Hvad kalder man sig, når man tegner og maler på sten og kombinerer værkerne med drivtømmer, strandskaller, tang, træbark, grene, blade, mos mv. Og når man også skaber brugskunst såsom hylder med organiske former og lysestager af træ- og stenfund?

 

Egentlig er jeg dermed stentegner, strand- og skovfundskunstner… en lang titel! I essens må jeg kunne kalde mig naturkunstner 😊 

Det føles rigtigt og godt!

Men hvad så, når jeg – som aktuelt – er gået i gang med at kombinere naturmaterialer med menneskeskabte strandfund, fx. metal, fiskenet og glas? Natur- og affaldskunstner? He he, det må jeg lige overveje. Strandstøvsuger? Hmmm det er ihvertfald bedre end “strandvasker” 😂.

Natur- og klimavenlige kreationer er, hvad jeg laver. Kan det mindske køb og forbrug af klimabelastende importerede varer, så er det en bonus.

Oveni genanvender og upcycler jeg ting og kunstværker, som er lidt trætte og mangler kærlighed! Så upcycling-kunstner er jeg også. Jeg pryder eksempelvis et skovmaleri med dyr tegnet på sten.

Man kunne spørge sig: Hvorfor skal man være noget og kalde sig noget 😆 Tjah… det er nok vores menneskelige trang til at have en identitet. Og til at gøre andre forståeligt, hvad vi går og laver…