Tilbud

ID: 17429375

Sneppe-Jeppe – terapi-sten og/eller vægdekoration

Original price was: 425,00 kr..Current price is: 395,00 kr..

To aflange sten, som til sammen udgør en spøjs langnæbbet fugl, med vagtsomme øjne og en halefjer tilføjet. Den står på en pind ved et “fuglehus” af træ. Alle dele er fundet ved Limfjorden.

Sød og sjov som vægdeko, og samtidig mulig at bruge som en terapi-sten.

Tema: Afhængighed af stimulanser.

Kender du en Jeppe? – et kælenavn for Jesper, og senere bare et navn. For mig er der der noget forfriskende ved navnet. Så jeg tænker nemt, at hedder en person Jeppe, er han nok ret “frisk”.

Hvis man ser bort fra den gamle alkoholikerJeppe på Bjerget.

Her kommer så tanken om, at der ikke er langt fra at være “frisk” til at være “overfrisk” eller “grænseløs”, fx med et misbrug af rusmidler.

Livet består af en tilpasning til en lang række vanskelige betingelser, hvor vores valg er afgørende for vores trivsel og fremtid.

En person, som umiddelbart ser ud til at være godt på vej i livet, kan hurtigt komme op afveje igennem uheldig indflydelse og måske manglende erfaring med at afgrænse sig.

Andre gange ligger det mere lige for, at en person er i risikogruppen for at udvikle en dårlig livsstil og en afhængighed af spil, mad, alkohol, tobak, hårde stoffer eller af overdreven skærmtid.

Hvor tit har vi det ikke med at se med bekymring på de nævnte former for misbrug, hvorimod afhængighed af arbejde eller sport bliver nærmest ophøjet som “helteagtig flid”? Er man forælder og har træningsafhængighed eller arbejdsnarkomani, kommer de sociale myndigheder ikke så nemt ind over, som når man er alkoholiker.

Ikke desto mindre kan børn være skadeligt forsømte, når deres behov for forældres tid, nærvær og omsorg er nærmest ikke-eksisterende.

Kender du nogen, som har en problematisk afhængighed, eller har du det selv, så søg professionel hjælp snarest, da afhængigheder ofte kræver mere at komme ud af, end man tror.

Samtidig kan Jeppe-Sneppe her været en daglig “vagtfugl”, som minder dig eller din ven eller familie om at holde et vågent øje på de følelser, der ligger bag afhængigheden – og med enkelte spørgsmål skabe større klarhed over, hvad der driver adfærden. Hvad er min “trang” udtryk for lige nu: Er det en dulmen af en ensomhedsfølelse? Føler jeg mig ikke elsket? Føler jeg mig tom og ude af stand til at elske? Er det noget med ikke at føle mig respekteret? Er det noget med, at jeg føler jeg skal præstere mere end jeg orker?

Uanset, er det vigtigt at få hjælp udefra til at finde bedre strategier i livet. Men ved vi, hvor skoen trykker, kan vi bedre gøre noget ved problemerne.

 

Yderligere information

Størrelse 9 × 16 × 21,5 cm

1 på lager