ID: 02923276

Rødhætte i rede

269,00 kr.

“Hei hei!” lød det nede ved mine fødder, da jeg en sommerdag hoppede fra sten til sten på en strand ved Lillenbælt. Mit blik faldt på en for mig indlysende “fuglesten”. Fuglesten er noget helt særligt i gammel indiansk kultur. Det er de også for mig! Fugle minder mig om frihed men også mulig indespærring.

Du vil gerne samles op, kan jeg forstå, det gør jeg hellere end gerne! På ingen tid blev jeg kigget på af store blå øjne… Ikke helt tilfredse øjne, som skulle jeg få øje på noget…. Med eet havde fuglen et rødt hovedtørklæde på, som i en vision. Wow, det er jo Rødhætte fra H.C. Andersens eventyr, som tonede sig frem for mit indre blik.  Den omsorgsfulde Rødhætte, som blev ædt af den udspekulerede stygge ulv… Okay, vi har her at gøre med en rystet kær lille sjæl, som dog overlevede strabadserne. Og som vedblev med at være Rødhætte fremfor at blive en hård nød for at beskytte sig… Men ikke uden meen, det sås i øjnene.

Englen og udyret… Mon denne historie rører noget i dig? Den kan sammen med fuglestenen minde os om, at vi skal holde fast i, hvem vi er, når nogen vil dyrke rovdrift på os ud fra egoistiske motiver. Vi skal ikke, skræmt af barske omgivelser, have et rigidt mistænksomt skjold oppe, hvor vi glemmer, hvordan vi ønsker at være. Vi skal bare være vågne og reagere på tegn og signaler, som ikke føles gode i maven. Gå i dialog med, og sætte grænser for, stille rimelige krav til eller sige farvel til mennesker, som ikke er gode for os. Så kan vi også fremefter være trygt omsorgsfulde og givende.

 

Denne lille “Rødhætte” er som de øvrige stenkreationer frihåndstegnet ud fra stenens eget “udtryk”. Stenen er fundet ved Lillebælt.
Reden er hjemmeflettet og kommer sammen fuglen.

Er dekorativ året rundt men kan også tjene som anderledes forfriskende påskepynt.

Yderligere information

1 på lager