Denne sten blev fundet imellem nogle strandstrå ved Lillebælt på en kold regnvejrsdag i januar. Den var hvid og lignede først et ubeskrevet blad, uden de mindste aftegninger.

Jeg samlede den op i mine hænder, som nu frøs sammen med den kolde våde sten.  Ud af stenens form tonede der sig konturerne af en sød fugl, en ung kvinde.

Hun kiggede bedende med de mest bedårende øjne på mig, da vi kom hjem. Hun fremstammede sit charmerende navn “Molly, Miss Molly”.

Hvad er der med dig, søde, spurgte jeg, – hvad er der sket med dig? “Njaaaa jeg har kørt mig selv ud på et sidespor og lever slet ikke den ud, som jeg er! Jeg er trist og skuffet, og sådan en tiltrækker ikke venner.

Jeg vil ikke længere være så anonym og udefineret! Jeg har så meget at byde på! Når jeg ser, hvordan andre folder sig ud, bliver jeg sur på mig selv.

Jeg fokuserer alt for meget på, hvad (jeg tror) andre tænker om mig.

Og jeg frygter altid en dårlig bedømmelse! Jeg skjuler mig derfor og bliver selvfølgelig nemt overset. Og så er der heller ikke mange, der har sansen for at lytte og se, da de hellere selv vil ses og høres.

Jeg rummer meget mere, end jeg giver udtryk for! Jeg vil ikke længere nøjes med at være tilskuer i livet. Lad mig få en flot farverig dragt på – jeg vil ikke leve i skyggen længere!”

Jeg gjorde som ønsket og nød at bruge mine farvelader og lade hendes skjulte sider komme frem. Wow hun viste sig at være sååå smuk og livlig!

Dog oplevede jeg hurtigt, at det var en ret voldsom forvandling for Molly. Hun var nemlig ikke vant til at være synlig og træde i karakter! Så hun blev lidt “betuttet” over at stå frem med sin farvepragt.

Hun turde næsten ikke se mig i øjnene. Det var jo helt uvant for hende, og hun var en genert fugl.

Nu skal hun lige vænne sig til at være- og folde den karakter ud, som hun inderst inde er og ønsker at være: En farverig, fantasifuld og sprudlende Miss Molly 🌈👗💫

Kender du en, der gemmer sig, ligesom Molly tidligere gjorde?

Om det er en ven eller dig selv: Prøv at hjælpe hende til at vise, hvem hun er. Spørg ind, giv tid, lyt med dine ører og menneskelige interesse.

Stille mennesker er mindst lige så spændende som dem, der godt kan stille op! Det indre liv skal bare inviteres ud i lyset.