ID: 17429383

Kære Minna

449,00 kr.

Unik strandkunst som personlig gave til fødselsdag, påske mv. Vægdekoration med lille fugl tegnet på sten, siddende på en gren med baggrund af smuk ægte drivtømmer.

Materialerne er fundet ved Limfjorden, nær Sallingsundbroen.

Kære Minna er den første fugl, som jeg nogensinde har tegnet på sten. Stenen var så åbenlyst en fugl, som den faktisk stod oprejst på stranden. Da jeg passerede forbi måtte jeg lige vende mig om, bøje mig ned og samle den op i mine tilsandede hænder.

Jeg havde nemlig lige lavet et kært lille sandslot pyntet med muslingeskaller og småsten i mange nuancer. Imens slottet fik sin tilblivelse, var der faktisk en lignende beige fugl, som fløj ret tæt forbi mig flere gange.

Den lille fugl står for mig som et kært minde om en dejlig dag ved stranden, og som en påmindelse om dengang jeg for første gang “pustede fugleliv” i en sten. Deraf navnet Kære Minna 😉

Vi kan kun leve i nuet, meeeeen det at mindes  en dejlig oplevelse og se for os og høre lyde og fornemme dufte og mærke tilbage i følesansen … registreres i vores hormonelle system og nervesystem, og vi får et mere positivt sind.

Det kan derfor være godt at dvæle lidt ved gode minder.

Kender du nogen, som vil forbinde denne fugl med noget positivt, og kan du sammen med Kære Minna påminde personen om et godt minde?

Mindet om en dejlig dag ved en strand, eller mindet om første gang noget skete… Eller vil du bare selv have dette dekorative værk? Dette er en personlig gave af unik strandkunst.

Yderligere information

1 på lager