ID: 17429379

Fuglen Al Ene – terapi-sten og/eller deko – tegnet sten

225,00 kr.

Denne sten er fundet ved Limfjorden nær Sallingsundbroen. Den er tegnet på med let hånd, og meget af stenens naturlighed er bevaret.

Jeg lå og solede mig på stranden en lørdag, hvor jeg nød solens varme imod min hud. Jeg var godt underholdt af at kigge op på himlens skyformationer og høre måger i baggrunden. En sten “pirkede” til min hånd, og jeg tog den ind i hånden og lå længe med den og følte dens fine glatte overflade. Da jeg løftede min arm og kiggede på den, var der ingen tvivl om, at en fugl havde fundet vej til mig, eller vice versa.

Fuglen trængte til nogen at være sammen med… havde været alene alt for længe. Hvad hedder du?, spurgte jeg 😉 “Alene”, var svaret, der “kom til mig”. Jeg  reflekterede over ordet og tænkte A-Lene eller Al-Ene. Fuglen kunne hedde Lene, men Al-Ene fandt jeg interessant. Helt alene må det betyde. Helt alene… Det er hårdt at være helt alene. At opleve sig helt alene. Det lyder som en uønsket følelse af ensomhed. At være udstødt af flokken…

Ensomhed kan ramme alle. Nogle er ensomme i flokken, og andre er ensomme uden nogen omkring sig. Ingen fortjener at være ensom. Det første vi må  gøre er at indse det, hvis vi er alene meget af tiden. Vi må også spørge os selv, om det er noget vi holder af, eller om det er en flugt. Er vi ensomme? Er det pga. social tilbagetrækning, eller er vi sammen med mennesker, som ikke levner meget plads til andre end sig selv?

Ensomhed må ikke blive en kronisk tilstand. Der må  handles på det socialt og psykologisk. Socialt vil sige at få talt med nogen om det og at få sat gang i aktiviteter, som knytter dig sammen med andre. Måske noget frivilligt arbejde, kreative aktiviteter eller vandreture. Psykologisk kan det være at du skal komme i gang med at kigge på dit syn på dig selv og din måde at behandle dig selv på. Nogle tror, at de i andres øjne er kedelige eller grimme. Tror du det? Måske du i dine egne øjne faktisk lever et liv, som keder dig. Du synes derfor, at du ikke har noget at fortælle andre. Det kan også være, at du mobber dig selv med hårde domme over dit udseende. Det må du gøre noget ved, og dertil er der meget hjælp at hente både i selvhjælpsgrupper og hos professionelle terapeuter.

Yderligere information

1 på lager